Forsikringsnetværk

Vores forsikringsnetværk er sammensat af nøje udvalgte forsikringsselskaber og lokale MGA`s fra det internationale forsikringsmarked. Det gør os i stand til at imødekomme stort set alle specialiserede forsikringsbehov hos danske virksomheder. Fælles for alle vores leverandører er dansk skadesbehandling, når forsikringen aktiveres. Et internationalt netværk betyder således ikke, at du som kunde i Special Risk, skal betjenes på et fremmed sprog når skaden sker.

Special Risk er i stand til at tilbyde mere en 50 forskellige specialforsikringsprodukter på vegne af 10 bagvedliggende skadeforsikringsleverandører. Det er langt fra alle specialprodukter som fremgår af vores sortiment på hjemmesiden. Her findes typisk Finansiel Lines produkter som Special Risk kerneforretning. Den store mængde af forsikringer benyttes derfor primært i vores Special Product Service der er målrettet til de danske forsikringsselskaber og selvstændige forsikringsagenter.

Special Risk samarbejder med:

  • CNA Hardy (Amerikansk forsikringsselskab)
  • HDI Global & HDI Global Specialty (Tysk forsikringsselskab)
  • Atradius Kredit & Garanti (Spansk forsikringsselskab)
  • AIG (Amerikansk forsikringsselskab)
  • Europæiske Rejseforsikring (Tysk forsikringsselskab)
  • Dansk Tandforsikring (Dansk forsikringsselskab)
  • Zürich (Schweizisk forsikringsselskab)
  • HELP (Norsk forsikringsselskab)
  • Brookfield Underwriting (Lokal MGU på vegne af forsikringsselskabet Hiscox i England)
  • First (Lokal MGU på vegne af forsikringsselskabet Fidelis Insurance i Irland)

Hvad er forskellen på et forsikringsselskab, en forsikringsformidler og en lokal MGU?

Et forsikringsselskab beregner og indestår selv risikoen ved udstedelse af en forsikringspolice. Forsikringsselskabet står for skadebehandlingen og udbetalingen ved dækningsberettigede skader til de forsikrerede personer og/eller virksomheder.

En forsikringsformidler er registeret og godkendt af Finanstilsynet til, at forestå rådgivning og formidling af forsikringsprodukter på vegne af bagvedliggende forsikringsselskaber. Alle medarbejdere hos forsikringsformidleren der forestår direkte kunderådgivning skal være IDD certificeret jf. de gældende regler i dansk lovgivning.

En lokal MGU er registeret på samme måde som en forsikringsformidler men har flere beføjelser og forpligtelser, på vegne af et forsikringsselskab. Det er fortsat forsikringsselskabet der oppebærer risikoen, men det er den lokale MGU (Delegated authority), der vurderer risikoen og fastsætter præmien på vegne af forsikringsselskabet. Det er også den lokale MGU der er ansvarlig for skadesbehandling overfor kunder.

Special Risk Forsikringsformidling ApS fungerer som forsikringsformidler og MGU i det danske forsikringsmarked.