Special Risk indgår partnerskaber med forsikringsselskaber og selvstændige agenter.

Igennem mange års erfaring og indsigt i forsikringsbranchen, har vi konstateret, at der i det danske forsikringsmarked er et behov for en platform, der understøtter de danske forsikringsselskaber for afdækning af specielle risici. Det kan være grundet manglende koncession til et givet produkt eller grundet manglende risikoappetit eller viden, på et konkret område. Uanset hvad årsagen er, så tilbyder vi forsikringsselskaber og selvstændige agenter, at de kan få hjælp gennem et partnerskab med Special Risk.

Hurtig og effektiv adgang til Special Product Service

Special Risk samarbejder med en række nøje udvalgte leverandører på det danske såvel som på det internationale forsikringsmarked. Summen i vores partnerskaber med de danske forsikringsselskaber og selvstændige agenter er, at de igennem vores Special Product Service koncept (SPS) får adgang til disse leverandører og deres specialiserede produkter.

Som SPS-partner hos Special Risk stilles følgende løsning til rådighed:

  • Telefonisk support alle ugens hverdage mellem klokken 09.00 – 16.00
  • En bred og individuelt sammensat produktpalette, der fuldender indhegningen af jeres erhvervskunder
  • Online tilbudsservice med beregning af tilbud på gennemsnitligt 4 minutter
  • Online anmodning om assistance fra højt specialiserede forsikringsfolk der deltager i sambesøg hos kunderne
  • Policeudstedelse og præmieopkrævning sendt direkte til kunden, eller via assurandør eller agent, samt professionel rykkerprocedure
  • Ensartet provisionsafregning på tværs af alle produkter uanset placering i leverandørnetværket
  • Porteføljerapportering med et enkelt overblik over kunder, produkter, salgskanaler og præmiebestand

Kontakt os hvis du er interesseret i at høre om øvrige muligheder samt vilkår for at blive one-stop-shop partner hos Special Risk.

Special Risk indgår partnerskaber med brancheforeninger, forsikringsselskaber og selvstændige forsikringsagenter ud fra den teori, at vi gerne vil stille vores kompetence og indsigt til rådighed, der hvor den skaber reel værdi. Vores partnerskaber bygger således på specialiserede forsikringsprogrammer og et unikt one-stop-shop koncept på det danske marked.