Forsikringer til guldsmede og juvelerer
Guldsmedeforsikring – Speciel Risk har guldsmedebranchens pakkeforsikring
Vi kan forsikre din guld- og smykkevirksomhed. Special Risk er specialiserede i forsikring og risikoanalyse af krævende områder, og vi er vant til at gå grundigt til opgaven. Da hver butik og hver virksomhed er unik, starter vi altid et samarbejde med en dialog om sikring.
Sikring før forsikring
Din forsikringsrådgiver og vores tekniske rådgivere hjælper dig med at gennemgå din virksomhed, og vi giver dig praktiske og værdifulde råd på baggrund af vores erfaringer og viden om trends og udvikling inden for kriminalitet og sikring. Derudover rådgiver vi dig om låse, beslag, rulleskodder, pengeboks, alarmanlæg m.m. Sikringsforanstaltningerne skal opfylde et beskyttelsesniveau, der er acceptabelt både for dig og for os. Så snart du har gjort din del, er vi klar til at påtage os vores del af opgaven med at forsikre din virksomhed. I forsikringens løbetid holder vi kontakten med dig og vil løbende inspicere sikringsforholdene og hjælpe med, at du er godt sikret og forsikret. Den sikkerhed og tryghed har de senere år fået mange i guld- og smykkebranchen til at skifte til Special Risk.
Bliver forsikringen opsagt ved gentagne indbrud m.m.?
Guldsmede og andre med særligt værdifulde varer har været hårdt ramt af røverier, indbrud og andre former for tyveri. Truslen fra kriminelle har haft mange omkostninger. Det er i nødens stund, at du vil kende dit forsikringsselskab. Hvad sker der? Bliver forsikringen opsagt? Eller får du en dialog om, hvordan truslen kan imødekommes bedst muligt? Special Risk har mange års erfaring med denne type forsikring, og vores udgangspunkt er kvalitet, ekspertise og kontinuitet – også når det gælder præmierne. Du kan samtidig medforsikre andre risici, så du er dækket og har en sammenhængende løsning på dine behov.
Hurtigt i gang igen
Hvis skaden alligevel sker, er det vores mål, at du kommer i gang igen så hurtigt som muligt. Special Risk ordner alt det nødvendige for at genoprette inventar og lokaler. Du sørger for at supplere varelageret. Sikringsforanstaltningerne genoprettes og forbedres hvis det er nødvendigt. Målet er, at du kan genåbne inden for en uge. Det er både i din og vores interesse.